Skip to content

FREGATSKYDNING 2026

Dagen begyndte med opstilling af æresparade på Kogehusmolen for modtagelse af sidste års fregatkaptajn, som skulle ilandsættes fra Marinehjemmeværnets fartøj. Salutkanonen var opstillet og klar. Kl. 08.00, og under kanonsalut, steg Fregatkaptajn, Jes Aalbæk-Nielsen i land og inspicerede æresparaden.

Med flaget i Front marcherede hele paraden til Assens Marineforenings lokaler på Sdr. Ringvej 13 for morgenskafning.

Efter indtagelse af morgenkaffe og besøg af Dr. Nielsen kunne så årets Fregatskydning begynde kl. 09.00. Ældste fremmødte medlem, Ole Julsrud, skød det første skud for Kong Frederik, og sidste års fregatkaptajn skød det andet skud for Dronning Mary.

Der blev skudt godt og præcist, så allerede kl. 11.30 var der kun to sejl tilbage, hvilket betød, at der efter en kort pause blev ringet til tidlig frokostskafning. 

Efter frokost fortsatte skydningen, men kun for at være afsluttet allerede kl. 13.05, hvor det gode medlem, Frede Hansen, skød sejl nr. 11 ned og derfor blev udråbt som Fregatkaptajn 2026.

Der deltog i alt 34 skytter og der blev afgivet 320 skud.

Dagen forløb i god ro og orden i det dejlige vejr.